For mange er det ikke en tanke, men en tilstand. Noget, der især viser sig, når der bliver stille. Om aftenen. Om natten. Så begynder gennemgangen. Alt det, du sagde. Alt det, du ikke sagde. Stemningsskiftet hos den anden. Pausen. Blikket. Den lille ændring i tonen. Og langsomt samler det sig i én ængstelig konklusion: Der er noget galt med mig. Ikke: “Der skete noget svært.” Men: “Jeg er forkert.” Mange beskriver det som et indre retsmøde uden forsvarer. Systemet leder efte