Hvad er kryptering?

Du har sikkert hørt begrebet kryptering før. Kryptering er en teknologi, der omdanner information/tekst til uforståelig kode, og kun gennem dekryptering konverteres det tilbage til forståelig information/tekst igen. 

Forestil dig at du sender en mail til en anden person. Når e-mailen forlader din computer sendes den gennem flere servere, før den havner hos modtageren. Undervejs vil hackere og andre der kunne være interesseret i hvad du skriver, kunne læse med på hvad du har skrevet i mailen hvis den ikke er krypteret. Det svarer til at du i gamle dage sendte et brev med posten. Undervejs kan alle der får fat i brevet, læse dets indhold. Men hvis man nu lagde brevet i en kasse med en superlås, der kun kunne åbnes med den rigtige nøgle, og sendte denne kasse afsted, ville de ikke kunne læse med. Så ville modtageren bare skulle have denne nøgle og kunne så låse den op. Det er kort fortalt hvad kryptering går ud på.

Sådan virker end-to-end kryptering

Der er flere måder at gøre det på, men de mest populære fungerer kort fortalt sådan her: Et program på din enhed genererer matematisk to kryptografiske nøgler - en offentlig nøgle og en privat nøgle. Den offentlige nøgle kan deles med alle, der ønsker at kryptere en besked til dig. Den private nøgle (den hemmelige nøgle) dekrypterer meddelelser, der sendes til dig og forlader aldrig din enhed. Tænk på det som en låst postkasse. Enhver med en offentlig nøgle kan sætte noget i din postkasse og låse den, men kun du har den private nøgle til at låse den op.

Fordele ved end-to-end kryptering

Dine data bliver sikret imod hackere og tyveri.

Selv hvis en hacker kommer ind på din enhed eller stjæler din telefon vil han uden din private kode ikke være stand til at læse beskeden.

Dine data forbliver privat så ingen kan læse dem. Heller ikke de der opbevarer den (f.eks. WhatsAPP)

Du kan altså med ro for dine data starte et forløb hos REACH

      At bruge fokuseret tid og energi på dit mentale helbred er en investering i dig selv som er ligeså fundamentalt for dit personlige helbred og velvære som at gå til læge- eller tandlæge!