REACH

Det kan vi hjælpe dig med

Eksamensangst

"Det var hver gang efterhånden. Til sidst også bare når jeg skulle sige noget i timen eller i et gruppearbejde. Klappen gik bare ned."

Didde - REACH bruger

Vaner og uvaner (66).png

REACH

Om eksamensangst

Hvad er eksamensangst?

Kender du det med at være nervøs før en eksamen? At pulsen stiger, munden bliver tør og du får måske lidt kvalme? At tankerne begynder at kredse om hvad der sker hvis det går galt? At ubehaget og tankerne tager så meget opmærksomhed, at du har svært ved at koncentrere dig?

Så kender du til at være eksamensangst.

Det kan være svært at vide præcis hvor grænsen går mellem nervøsitet og eksamensangst. Et godt trick til at skelne er at overveje om din tilstand enten øger din præstation eller hæmmer den. Nervøsitet hjælper nemlig til at skærpe din opmærksomhed og sørger for at du får forberedt dig ordentligt. Eksamensangst forstyrrer dig med kropsligt ubehag og negative tanker der gør det svært at koncentrere sig, og kan helt stoppe din evne til at tænke frit hvilket mange kender som at ‘klappen gik ned’ under eksamen.

Eksamensangst kan skyldes mange ting. Den kan komme fra en frygt for at fejle, fra et lavt selvværd, fra et stærkt pres fra forældre/venner, fra ubehag over at være i centrum eller fra en mere generel angst der ikke er afklaret endnu. Fælles for dem alle er at de kan udfordres, og skal udfordres hvis du vil blive din eksamensangst kvit.

Sådan arbejder vi sammen

Når vi behandler eksamensangst, er første skridt altid at afklare hvad det er ved eksamen, som du oplever som farligt. Vi går sammen igennem de mest levende eksempler du har på en oplevelse med eksamensangst, og forsøger at forstå hvad der aktiverer den. I processen laver vi nogle gange et par eksperimenter der kan hjælpe til at afklare mere præcist hvorfor angsten opstår.

Vi slipper af med angst, ved at opbygge modet til at turde afprøve om det vi er bange for nu også er så farligt som vi tror. Grunden til at angst aldrig forsvinder af sig selv, er at angst motiverer os til det modsatte: nemlig at undgå det vi er bange for, så vi ikke kommer til skade.
Den gradvise proces med at nærme sig det farlige, kalder vi eksponering. 


Når vi har fundet frem til hvad der aktiverer eksamensangsten, tilrettelægger vi et detaljeret eksponeringsforløb med en række små opgaver, der langsomt øger intensiteten, og som lærer dig at angsten i sig selv ikke er farlig, og at du kan leve med den, og handle på trods af den.

Sideløbende fokuserer vi på strategier og redskaber der hjælper med at skabe en overskuelig og effektiv studieproces. Det gør vi for at reducere dit generelle stressniveau, og dermed også give dig de bedste betingelser for at arbejde med eksamensangst.

REACH

Lider du af eksamensangst?

Tag en uforpligtende snak med os