Sådan arbejder vi med depression
Når vi arbejder med depression, vil vores første skridt ofte være at arbejde med konkrete problemstillinger, der står i vejen for din dagligdag. Om end det er at stå op, komme i skole eller ordne vasketøjet.
Depression er nemlig en meget passiv og handlingslammende psykologisk tilstand, og alene det at bevæge sig i så konkret en opgave, kan være et vigtigt første skridt.
Når vi er kommet dertil, vil vi sammen undersøge de hændelser der udløste din depression, for så at finde forståelse for personlige sårbarheder og igennem dette opbygge forebyggende værktøjer, der hjælper dig til ikke at ende det samme sted igen.